DanskSvenskaNorskEnglish

Handelses- og leveringsbetingelser.

Generelt:
Produktinformation
På vores hjemmeside oplyses varens væsentlige egenskaber, for yderligere oplysninger eller spørgsmål til eksisterende oplysninger kan I sende en besked til os via kontakt siden. Billeder er kun vejledende og kan variere fra det endelige produkt.
 
Forbehold
2 års reklamationsret gælder KUN for varen. Der gives ingen reklamationsret for, at produkter købt hos Scan-Med A/S virker sammen med produkter købt andetsteds medmindre det klart fremgår af producentens købsinformation. Kompatibilitetsproblemer er ikke omfattet af den 2-årige reklamationsret, bortset fra hvis kunden har betalt for monteringen på vores værksted. Under informationsfeltet på de enkelte varer oplyses om deklaratoriske købs forbehold jvf. købelovens § 75a, så som forventet levetid, brugstid m.m. Herunder manglende oplysninger med henblik på montering, anvendelse, opbevaring og vedligeholdelse af salgsgenstanden.
 
Registrering af personoplysninger
Scan-Med A/S registrerer dit navn, adresse, telefonnummer og e-mail i forbindelse med ordreafgivelse, support og ved eventuel reklamation. Scan-Med A/S er dataansvarlig; dine oplysninger er sikre hos os og videregives ikke. Kun i tilfælde af lovgivning eller hvis en evt. retskendelse foreligger videregives oplysningerne. Oplysninger gemmes i henhold til regnskabsloven i 5 år. Hvor ikke andet er angivet, sendes oplysninger ikke krypteret. Alle dine data er beskyttet bag en firewall på vores database i ukrypteret form. Som registreret kunde har du altid mulighed for indsigt og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

Efter en indgået aftale, er det ikke muligt at tilgå kontrakten efterfølgende via vores hjemmeside. Hvis du ønsker et nyt eksemplar af kontrakten pr e-mail, så send venligst en email til
scan-med@scan-med.dk.
Alle bestillinger og aftaler kan kun indgås på dansk og der kan kun leveres i Danmark.
 
Manglende leverance
Ved manglende leverance fremsendes forespørgsel pr. E-mail til scan-med@scan-med.dk og du bør medsende en kopi af ordrekvittering som du har modtaget som bevis for bestilling på e-mail. Skriv evt. dit telefonnummer, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt. Alle pakker der sendes fra os sendes med Post Danmark A/S modtagerkvittering, det er en ekstra sikkerhed for at pakken når frem til den rette modtager.
Forsvinder en pakke i Postdanmarks system afsendes ny pakke uden ekstra omkostning hurtigst muligt efter Postdanmarks oprettelse af reklamationssag.
Klager
Er der noget du er utilfreds med så send en klage til os - der findes som udgangspunkt ingen dumme spørgsmål kun dumme svar. Klager sendes til vores kontor på scan-med@scan-med.dk - mærket "Klage" i emneboksen. Alle klager tages seriøst - det kunne jo være vi har lavet en fejl eller at vi kan blive endnu bedre.
Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til vores hjemmeside hører vi gerne fra dig. Send email til
scan-med@scan-med.dk.
 
Salgs- og leveringsbetingelser:
 
Online Ordrer modtaget inden kl. 10:00 sendes normalt samme dag med Post Danmark A/S til levering den efterfølgende hverdag medmindre andet er aftalt.
 
Bestillingen
Bestillinger kan afgives via Internettet 24 timer i døgnet til de annoncerede online priser der er gældende på ordretidspunktet. Hvis vores hjemmeside af en eller anden grund ikke fungerer er det undtagelsesvis muligt at sende ordre via e-mail til scan-med@scan-med.dk.
Sådan foretager du en bestilling:
  1. Varer der ønskes bestilt lægges i indkøbskurven.
  2. Når du har fundet de varer som du ønsker at købe skal du checke ud via indkøbskurven. Dine kundeoplysninger som navn, adresse, telefonnummer og email.
  3. Når du har afgivet din bestilling, modtager du en mail fra os, hvor vi fortæller dig at vi har modtaget din bestilling. Det er IKKE en ordrebekræftelse, dvs. vi forbeholder os ret til at annullere din bestilling i tilfælde af prisstigninger, valutaændringer, force majeure, leveringssvigt, afgiftsændringer, udsolgte varer og trykfejl m.m.
Modtagelse af varer
Ved modtagelse af en forsendelse bør du, som en ekstra sikkerhed for dig, undersøge om pakkens indhold svarer til det du har bestilt og er blevet faktureret for. Vi tager forbehold for, at vedlagte dokumentation i nogle tilfælde kan være beregnet til flere modeller af samme type. Som udgangspunkt medleveres alt tilbehør som vi modtager med varen. Er du i tvivl om noget i leverancen så send os en mail på scan-med@scan-med.dk.
Et godt råd er altid at gemme original emballage. Skulle varen blive defekt er det bedst at sende den tilbage i original emballage - eller tilsvarende.
Hvis du modtager en pakke med fysiske fejl, opfordrer vi på det kraftigste til at der gøres indsigelse ved postmandens tilstedeværelse ved at åbne pakken i fællesskab for at konstatere eventuelle mangler eller skader, husk her at gøre skriftlig indsigelse for eventuelt senere brug. Alternativt kan du nægte at modtage den og straks tage kontakt til os, så sørger vi hurtigst muligt for at køre en reklamationssag hos Post DK. Når Post DK har accepteret sagen, fremsender vi en ny vare til dig.
Annullering af ordre / fortrydelse af køb
Hvis en ordre ønskes annulleret skal det gøres hurtigst muligt efter bestilling. Den ordrekvittering du har modtaget fra os sendes tilbage til os på scan-med@scan-med.dk - med ordet "ANNULLERING AF ORDRE" i emneboksen. Husk at gøre det hurtigt da vi løbende plukker og pakker ordre på lageret. Så vidt det er muligt skal det gøres inden kl. 13:00.
 
Du har 14 dages returret fra du modtager varen. Du skal blot sørge for at varen returneres i original emballage og er forsvarligt indpakket. Herefter afleverer du den til Post Danmark eller anden fragtmand, senest 14 dage efter modtagelsen. Du betaler selv fragten. Du kan evt. også nægte at modtage varen fra fragtmanden eller posthuset, så får vi den automatisk retur. Når vi har modtaget varen retur betaler vi dine penge tilbage.
 
Ændring/tillæg til ordre
Ændring af ordre skal gøres hurtigst muligt efter bestilling. Den mail med bestillingsoversigten, som du har modtaget fra os, sendes tilbage til os på scan-med@scan-med.dk - med ordet "ÆNDRING AF ORDRE" i emneboksen samt klar og tydelig besked på hvad der skal ændres. Husk at gøre det hurtigt da vi løbende plukker og pakker ordre på lageret. Så vidt det er muligt skal det gøres inden kl. 13. Hvis ordren er faktureret er der ikke mulighed at ændre den. Bemærk ved kort betaling må vi, for din sikkerhed og vores betalingsaftale, ikke tilføje varer til en eksisterende ordre medmindre det beløb der trækkes totalt for ordren forbliver det samme eller bliver mindre. Ved ordre på efterkrav er der ingen problemer med tillæg.
 
Reklamation og garanti
Alle varer du køber i Scan-Med's web-shop er dækket af reklamationsret og i nogle tilfælde en leverandørgaranti. Garanti kan variere fra mærke til mærke og have forskelligt indhold, men reklamationsretten er lovfæstet og følger alle produkter.

I overensstemmelse med købelovens regler ydes du som forbruger 24 måneders reklamationsret på alle varer.

For varer med begrænset levetid er din reklamationsret dog begrænset til den holdbarhedsperiode, der er sædvanlig for den pågældende vare.
Opdager du en fejl eller mangel ved en købt vare, skal du snarest muligt og inden for rimelig tid kontakte Scan-Med og forklare, hvori fejlen eller manglen består. Reklamation kan foretages ved at kontakte vores kundecenter eller ved henvendelse i et af vores varehuse.
Lider varen af en fejl eller mangel, vil Scan-Med sørge for at reparere varen eller alternativt foretage ombytning, hvis det ikke medfører uforholdsmæssige omkostninger for Scan-med. Med mindre andet er aftalt, ydes erhvervsdrivende alene 12 måneders reklamationsret, idet reklamation skal ske straks en fejl eller mangel konstateres. Erhvervsdrivende har pligt til at foretage en sådan undersøgelse af en købt vare, som ordentlig forretningsbrug kræver.
 
Betalingsmetoder og priser
Det er muligt at betale med Dankort og via Danske Netbetaling. Der kan forekomme gebyr for betaling.
Alle priser i shoppen er angivet i danske kroner inkl. 25 % dansk moms men ekskl. forsendelsesomkostninger og gælder kun i Danmark.